Troen
på det nye
Det var ikke blot
det, at JPJ nu var ved at modnes, at han var
kommet gennem ynglingesorgerne, og at han fik
opgaver, der skabte hans korte lykketid. Det var
også det, at han nu kom sammen med begavede
unge, der ville
noget nyt. Det gav tillid og kræfter at skulle
løse opgaver, der ville skabe ny tid. JPJs
ærgerrighed, som han ofte har
tilstået direkte, og som indirekte viser sig
oftere, gav kræfter til arbejde og udholdenhed i
en grad, som han ikke før
har vist. Af hans venner var Vilhelm
Møller den, der har den største fortjeneste ved
at starte ham i sit nye tidsskrift.
Det var JPJs store drøm, der nu skulle gå i
opfyldelse, hans botaniske og naturvidenskabelige
studier skulle komme
på tryk. Han vidste kort tid efter, at han også
videnskabeligt skulle blive anerkendt, for han
kunne få guldmedalje,
hvis han nu ordnede sine studier i algerne. Hans
sind blev vendt fra nedstemt uro til opstemt
tillid. Tvivlen på det gamle blev troen på det
nye. Han var ikke mislykket, men en udvalgt.
Naturvidenskaben var det
lys, man nu skulle se ved, og det var ham, der
tændte det lys. Han skrev artikler om
Charles Darwins naturvidenskabelige syn på
tilværelsen. Det var ikke sært, at det var
vanskeligt for ham at finde en rolig
naturvidenskabelig stil, man mærker i formen den
indre kamp med stoffet og med tiden.
"Kunde jeg overføre Naturens
evige Love, Herligheder, Gaader og Undere i
Digtningens Verden, da føler jeg, at
mit Værk vilde blive et mer end
almindeligt. Men Digtningen vilde ikke blive en
kristelig, den ville betragte Biblen
som en Edda og ikke vedkjende sig
andre Værker af Guddommen end Naturlovene i
videste Udstrækning (...)".
Fra dagbogen den 15. januar 1867.
Han fik nu aldrig
den digtning skrevet, men han oversatte den. Han
fandt den i Darwins lære. Her var de store
udsyn i en lovmæssighedens verden, en hel ny
verdensopfattelse, der både greb
videnskabsmanden og digteren.
Han var en af de første herhjemme, der forstod
Darwins tanker og rækkevidden af disse.
I 1870 starter et nyt populærvidenskabeligt
tidsskrift "Nyt Dansk Maanedsskrift",
et organ for den nye tid, der er
ved at gro frem, redigeret og udgivet af
litteraten Vilhelm Møller, som JPJ har lært at
kende i Studenterforeningen.
I det første nummer af tidsskriftet debuterer
JPJ med artiklen: "Om
Bevægelsen i Planteriget".
I dette, "Nyt Dansk Maanedsskrift",
offentliggør JPJ i årene 1871-72 ikke mindre
end 7 store artikler om:
"Darwins Theori",
"Menneskeslægtens Oprindelse" og
"Parringsvalget" og gør hermed
offentligheden bekendt med Charles
Darwins udviklingslære og drager heraf en række
konsekvenser for livsanskuelsen. Artiklerne om
Darwin vakte
voldsom opsigt. I januar måned 1873 afsluttes
rækken med artiklen:
"Sindsbevægelsernes Udtryk hos
Dyrene".
Efterfølgende oversætter han Darwins to
hovedværker til dansk. I 1872
"Arternes Oprindelse" i to bind
på over
600 sider og det følgende år endnu to lige så
store bind "Mennesket afstamning og
parringsvalget".
Det blev hermed hans afsked med naturvidenskaben.
Han sluttede venskab
med flere yngre botanikere. I sommeren 1870 fik
han understøttelse af Botanisk Forening
til en undersøgelse af floraen på Læsø og
Anholt. Med utrættelig flid studerede han
øernes planteverden og kom
hjem med en fortegnelse over begge øers flora.
Hans planer var, at skrive et værk om Danmarks
Planteverden.
Samtidig med oversættelsesarbejdet studerede han
sine alger, og af dem var det Desmidiaceerne, der
havde hans
største interesse. I løbet af foråret og
sommeren 1871 besøgte han forskellige moser og
åer i Nordsjælland for at
samle materiale til sin afhandling om
ferskvandsalger.
|
Universitetets
prisopgave var i naturvidenskab med det botaniske
emne: desmidiaceer
- en speciel art af alger. JPJ fik straks lyst
til besvare opgaven. Bordet i den lille stue i
Studiestræde flød med præparater til brug for
besvarelsen. Han blev færdig til efteråret 1872
og afleverede den til universitetet med denne
titel: "Aperçu
systematique et critique sur les Desmidiacees de
Danemark". Besvarelsen indbragte ham
universitetets guldmedalje i 1873, og det tændte
nyt
lys. |

Desmiden
Micrasterias
rotata |
I "Botanisk Tidsskrift" fik han i
årene 1874-76 trykt sin afhandling om de danske
ferskvandsalger, og i det samme
tidsskrift i årene 1879-80 gengivet fortegnelsen
over de planter, han fandt på sin tur til Læsø
og Anholt i 1870.
Han havde også tid til at dyrke alle sine
interesser og læste bl.a. fransk litteratur.
Sainte-Beuve og Beyle blev hans læremestre i
granskning af sjælen.
Digter
Det var en vinternat
i starten af februar måned 1872 og klokken var
vist to, fortæller vennen Edvard Brandes,
hvor han og JPJ opholdt sig i den usle stue i
Studiestræde og efter lange samtaler om
litteratur og efter de havde
drukket ungarsk vin og spist nogle uhyre tørre
og lidet velsmagende kager, at JPJ så
fortæller, at han allerede fra
dreng af havde skrevet digte. Edvard Brandes lå
så lang han var på sofaen, som man altid
frygtede ville gå itu, og
var temmelig søvnig, mens JPJ dampede på en
lang pibe - for han røg altid og fortvivlede, da
lægerne tilsidst forbød
ham det. Efter nogen snak blev det bestemt, at
JPJ skulle læse et af sine digte op - bare for
at fordrive tiden.med
noget. Så begyndte Jacobsen, først lidt
ængstelig, derpå sikker og båren af sin
følelse, med denne skønne, dybe stemme at læse:
Hun
var som Jasminens sødtduftende Sne,
Valmueblod
randt i hendes Aarer,
De
kolde, marmorhvide Hænder
Hvilede
i hendes Skød
Som
Vandlilier i den dybe Sø.
Hendes
Ord faldt blødt
Som
Æbleblomstens Blade
Paa
det dugvaade Græs;
Men
der ..............
Edvard Brandes
blev med et lysvågen, rejste sig op i sofaen og
betragtede vennen med stigende forbavselse.
Næppe var JPJ færdig, før han målløs udbrød:
"men du er jo digter!"
"Ja, det véd jeg
nok", svarede Jacobsen roligt, "og det
har jeg altid vidst." Og virkelig, han havde
altid vidst det,
gået med sine drømme og viden uden at fortælle
noget derom til nogensomhelst. .
Sådan havde
vort sprog ikke før lydt, en kvindetype, som den
her skitserede var ikke før set i vor
litteratur.
JPJ var i 1872 med til at
starte foredragsforeningen
"Litteraturselskabet", modstanderne
kaldte den "Fritænker-
foreningen". Hans venskab med brødrene
Edvard og Georg Brandes kom til at betyde enormt
meget for ham.
"Mogens"
I det
tidlige forår 1872 skriver han så den lange
novelle "Mogens",
hans første offentligt anerkendte poesi og
i
"Nyt dansk Maanedsskrift" for februar
måned 1872 kunne man læse det første kapitel
med den nu meget berømte
indledning: "Sommer
var det; midt på Dagen; i et Hjørne af Hegnet, .....".
Dette helt anderledes sprog med dets
egne farvetone var noget helt nyt. Endvidere den
ligeså berømte impressionistiske beskrivelse af
det begyndende
regnvejr, en så minutiøs iagttagelse af et
dagligdags naturfænomen og en så sikker
gengivelse i fuldendt kunstnerisk form var man
slet ikke vant til.
"Pludselig kom
der en lille rund, mørk Plet på det lysegraa
Muld, een til, tre, fire, mange, flere endnu,
hele
Tuen var
ganske mørkegraa. Luften var lutter lange,
mørke Streger, Bladene nikkede og svaiede, og
der
kom en Susen, der
gik over til Syden; det øste Vande ned".
Det blev af datiden regnet for den første
naturalistiske beskrivelse i den danske
litteratur.
Den nye tid eller retning havde fået sig en
digter, ingen havde ventet. Man kan dog ikke tale
om noget gennembrud
for JPJ. Han var ikke af dem, der omvendte sig
til den nye retning. Novellen "Mogens"
betegner blot det punkt i
hans udvikling, hvor der falder lys over hans
arbejde. Novellen betyder venner og anerkendelse.
Indadtil betyder
den, at han har fundet sig selv og at hans
forskellige evner er ved at smelte sammen til en
enhed.
I 1873 er han
på session og bliver her kasseret med den
begrundelse, at hans brystmål kun er 29½ tomme.
"Marie Grubbe"
Det er i 1873 han finder frem til historien
om Marie Grubbe, kendt fra "Epistel 89"
i andet bind af Ludvig Holbergs
"Epistler" (1748), kendt fra Steen
Steensen Blichers "Brudstykker af en
Landsbydegns Dagbog" (1824), kendt fra
H. C. Andersens eventyr "Hønse-Grethes
Familie" fra 1869, i nyere tid kendt fra
Ulla Ryums teaterstykke "Marie Grubbe"
(1986) og sidst kendt fra Juliane Preislers
"Kyssemarie" (1994). Den historie kunne
han bruge.
Han går i gang med meget omfattende
studier på biblioteker og i arkiver.
"Danske Samlinger", "Jysk Historie
og
Topografi", "Dansk Museum" osv.
Han gransker dokumenter, breve, løgne og
billeder om mord, hor, skørlevned,
kapitelstakst, torvepriser, havevæsen,
Københavns belejring, barnedåb, godsregistre,
stamtavler, ligrædikener og
skilsmisse processer. Han gør det ikke kun for
Marie Grubbes skæbnes skyld, men for at komme
ind i det miljø,
den tidsbaggrund og den åndelige atmosfære,
hans personer skal bevæge sig rundt i.
Da han i juni måned havde skrevet de 3 første
kapitler af romanen, lægger han arbejdet til
side og rejser mod syd.
1. udlandsrejse
I Dresden træffer han Edvard Brandes og de
følges ad til München, Prag, Wien, tilbage til
München over Salzburg og Berchtesgaden, til
Innsbruck, Trient og til Riva ved Gardasøen.
Efter et ophold her videre til de norditalienske
byer, Verona, Milano, Pavia, Bergoma, Brescia,
Venedig og til Florens med udflugter til Revenna
og Parma.
Sygdommen
Da rejsen havde
varet 3 måneder, blev han angrebet af den
uhelbredelige lungetuberkulose. Det var en morgen
i
Florens, at JPJ havde fået munden fuld af blod,
da han børstede sine tænder. I løbet af
oktober måned 1873 rejste
han så hurtigt, det lod sig gøre, hjem til
Thisted, hvor han straks blev undersøgt af en
læge, men det var allerede for
sent. Lægen kunne konstatere en fortættelse i
den højre lungespids og i december måned kom
der en ny betydelig
blodspytning til. Lægen tvivlede på, om han fik
sin tidligere arbejdskraft igen. Fik lægen ret?
Set udfra størrelsen af
JPJs produktion, bliver svaret et ja.
Det synes alt for lidt: 1873-76
"Marie Grubbe", 1876-80 "Niels
Lyhne". Hertil kommer enkelte digte og nogle
små
noveller: 1875 "Et Skud i
Tågen", 1879 "To Verdener", 1881
"Der burde have været Roser",
begyndelseslinjen
"Fra Skitsebogen", 1881 "Pesten i
Bergamo" og 1882 "Fru Fønss". Ser
man på denne produktions art, hvilken dyb
og tanketung menneskeviden den rummer, iklædt
sprogets skønneste skrud, så forstår man, at
den har krævet en
selvkoncentration og intens fordybelse i
fantasien.
Hans første reaktion var som vanligt hos
lungesyge en tung depression, derefter synes han
at have lidt af de lige så
almindelige falske fornemmelser af velbefindende.
Det er almindeligt kendt at en lungetuberkulose i
nogen grad kan
ændre patientens psyke. Sygdommens sjælelige
virkning er en forstærkelse af den erotiske
attrå. For JPJ betød det
at hans erotiske drømmeliv ikke blot fortsatte
men blev forstærket og hans fængsling i
drømmen blev stærkere,
fordi sygdommen gjorde væksten ind i
virkeligheden vanskeligere. Den tydeligste
virkning var dog hans tankers
kredsen om døden.
Den pludselige sygdom og den hastige hjemrejse
kom til at præge hans erindringer fra denne
rejse.
Omkring 12 år skænkede
døden JPJ. Et længere ophold i Montreux og Rom
i årene 1877-79, for det Anckerske
legat, havde ingen indvirkning på helbredet.
Langt hovedparten af disse år opholdt han sig i
Thisted for at få ro og
for at arbejde. Havde han tid og kræfter boede
han i København. Her var de mennesker og den
kultur, han hørte
hjemme i, og her var det liv, som han holdt så
meget af at være omgivet af.
I april måned 1875 flyttede han til Bredgade 10,
3.sal. Fra september måned 1875 isolerede han
sig i Thisted.
Romanen "Fru
Marie Grubbe" blev han så endelig færdig
med den 4. december 1876, så havde den også
været undervejs i fire lange år. Samtidig
opgiver han botanikken og fra nu af vil han kun
være digter.
"Niels Lyhne"
Han var meget
ivrig efter at komme i gang med sin nye bog, men
problemet var de manglende kræfter. Da han nu
var blevet en anerkendt digter følte han trang
til at gøre regnskab og det skulle gøres med
værket om ateisten, om
drømmeren Hervert og Mogens. Han var allerede
begyndt på værket i 1874 og også denne bog tog
det fire år at få afsluttet. Første kapitel af
romanen skrev han færdigt.
I efteråret 1877 rejste han til kurstedet
Montreux, hvor han fik nogle gode måneder. I
Pension Bellevue, Villa Belle sloges de med
sofapuder og appelsiner og sludrede timer væk i
leg med ord og sætninger. For JPJ en erstatning
for den københavnske verden. Han fik her skrevet
2. og 3. kapitel af "Niels Lyhne"
Alt som årene går, samler JPJs
grublen sig mere og mere om det, der er livets
kilde, og det der er livets slutning,
kærligheden og døden.
I foråret 1878 fik han et rejselegat, men tog
dog hjem til Thisted om sommeren. I juli måned
kom han videre med
romanen. Han fik her skrevet 4. og 5. kapitel af
romanen. Han var kun hjemme i fire måneder så
rejste han over
Avignon til Rom. Her finder han endelig den
omgang, han længe havde søgt, kunstnervenner.
De seks måneder han
var i Rom fik han kun skrevet 6. og starten af
7. kapitel. Han gik i stå i skrivningen,
da han sandsynligvis har haft
spekulationer, fordi han igen skulle skildre
forhold, som han ingen erfaring havde om. I april
måned 1879 gik han i
stå igen og rejste til Capri for om
luftforandring kunne hjælpe ham videre med
romanen, men i maj måned blev han
meget syg. Han havde måske denne gang troet, at
døden nu havde indhentet ham og rejste umådelig
langsomt hjem fra Rom og var da meget udmagret.
Efter et par
måneder skriver han "To Verdener", den
lille novelle om kvinden, der lider af en
uhelbredelig sygdom
og som helbredt ikke tør tage mod den jordiske
lykke af angst for at miste den næste verdens
salighed. I samme
efterår skriver han om to andre dødsfald i
romanen "Niels Lyhne". I foråret 1880
er han kørt træt og drømmer om
sit næste arbejde. Han er kommet til begyndelsen
af 10. kapitel og mangler igen erfaring fra
virkeligheden at skrive
ud fra. I december måned 1880 var han endelig
blevet færdig med romanen.

|
|