JPJ 1

Jens Peter Jacobsen blev født onsdag den 7. april 1847 i det lille hus med de
lave stuer i det snævre Skolestræde i Thisted, hvor en mindeplade på gavlmuren
i dag fortæller om begivenheden. Hans far var ikke hjemme, da han var på vej
med "Christine Marie" gennem kanalen ved Agger. I 1848 købte hans far jord
ved havnen og byggede her den store ejendom, hvortil familien flyttede i 1849.
Jens Peter var måske lidt svagelig ved fødslen. Han blev hjemmedøbt tirsdag den
20. april og fremstillet i kirken onsdag den 21. juli. Et år senere blev han vaccine-
ret. Hans helbred i opvæksten var ikke stærkt. Han var meget modtagelig for
smitte og havde ofte hovedpine, hvad han også døjede meget med senere hen.
I 10-11 års alderen var han nær ved at dø af skarlagensfeber.

Foto af JPJ fødehjem
Skolestræde

Forældre
Faderen Christen Jacobsen blev født fredag den 6. august 1813. Han døde den 3. juli 1897. Han havde allerede gode økonomiske forhold, da han 1844 i Thisted giftede sig med Benthe Marie Hundahl. Da hans bryst ikke tålte søen, opgav han selv at sejle, og udbyggede i stedet sin grossistvirksomhed. Ved sparsommelighed og stræbsomhed blev han en holden mand; han ejede flere skibe og flere ejendomme i byen. Han hørte ikke til dem, der ændrede levevis med større indtægter, han blev ved med at være en slider, og han fortsatte med at passe på sine penge.
Moderen hed Benthe Marie Jensdatter, men familien antog navnet Hundahl, blev født søndag den 20. august 1815.
Hun døde den 28. september 1898. Hun blev efter tidens forhold sent gift, men fik så som de fleste koner dengang
børn med 2½ års mellemrum. Det blev til fem børn og af dem levede de tre ældste: Jens Peter, Marie, født den
22. februar 1849 og William, født den 28. November 1851. Så kom der igen en pige, Anna Theodora, født den
19. Februar 1854 og død den 1. januar 1858 under den frygtelige skarlagensfeber-epidemi i januar og februar
måned samme år. Jens Peter var også længe syg. Moderen fik den 11. August 1856 en dødfødt dreng.
Hun var et gudfrygtigt menneske. At hun var bekymret for sin søn røbede hun kun sjældent, men det må have gjort
hende ondt, at han både mistede sin barnetro og senere blev udråbt som ateist. I 1880, da J. P. Jacobsen boede
hjemme, udfyldte han folketællingslisten og skrev ud for sit navn under trosbekendelse et nul. Man kan forestille sig,
at det vakte opsigt i den lille by. Det fortæller meget både om digterens alvor og om moderens kærlighed, at sam-
livet til trods for en så afgørende meningsforskel altid var harmonisk. Trods velstanden og en deraf vis anseelse var
hjemmet ikke i besiddelse af megen åndelig kultur.
I moderens familie havde flere givet sig af med at skrive vers. Hun var datter af en skolelærer og vokset op med
sagn, sange og eventyr. På hendes skød stiftede Jens Peter først bekendtskab til og fik kærlighed til litteratur, som
han aldrig helt glemte. I digtet "O! husker du, Moder, den Gang jeg var lille," (han sendte hende til julen 1867) har
han takket hende herfor.
Jens Peters forhold til moderen var mere fortroligt end til faderen. Det kan indirekte læses af forfatterskabet, der
foretrækker mødre for fædre. Når han som ung og senere hen længes hjem, er det hyggen, varmen og tilflugten, han
mindes. Hans mange hjemvebreve fra de unge år er oftest skrevet omkring juletid, og da han i ynglingealderen
gennemgik sin store krise, fik han ingen hjælp hjemmefra, ligesom hans mange interesser, der trak ham væk fra
studenterkursus, altid blev holdt halvt fordækte i et forsøg på at fremhæve de sager der havde med hans karriere at gøre. Han har på mange måder alligevel haft et godt hjem. Både faderen og moderen har villet hjælpe ham frem.
Men det har altid været ydre hjælp, forældrene gav ham, og ikke indre vejledning og fortrolighed.

Thisted
Det Thisted, Jens Peter blev født i, var en lille by, trods sin købstadstitel landlig og tilbagebleven. I 1840 havde byen 1814 indbyggere, hvad der med tidens børnetal og tyendeforhold vil sige, at der var så få husstande, at alle kendte hinanden. Men netop i disse år var byen i fremgang, da flere driftige handelsmænd havde slået sig ned i den og gav den virketrang og fremsyn. I 1840 fik byen en havn og kunne begynde sin langsomme frigørelse af Aalborg, men foreløbig måtte man klare sig med den samme år oprettede diligencerute til denne nærmeste større købstad, først i 1852 fik man damper til Aalborg. Halvtredserne bragte mange ydre tegn på vækst: en låne- og discontobank blev oprettet, almindelig gadebelysning, med tran, blev indført, der blev bygget et amtssygehus, havnen blev udvidet og byområdet gjort større, samtidig blev der etableret en, ganske vist privat, telegrafforbindelse med de nærmeste købstæder på østkysten, og en realskole blev oprettet, hvor embedsmændenes og de velstående handelsmænds børn fra byen mødtes med proprietærernes afkom ude fra oplandet.

Drengeår og skoletid
Han fik lov at leve ud i sine lege, der oftest foregik sammen med en jævnaldrende, "Præstens Frithiof", der døde tidligt. De havde de herligste tumlepladser. Der var havnen med skibe, der ladede og lossede, kom og gik. Der var pakhusene og morbroderens tømmerplads. Længere ude var Limfjorden med de stejle skrænter.
Som barn var han kejthåndet, men det har ikke hæmmet ham, og som voksen brugte han begge hænder lige godt, både til at skrive og tegne med.
Han var smidig og adræt. Ingen kunne som han klatre og springe rundt på tømmerstablerne nede ved havnen. Som gymnast var han nr.1 i skolen. I mange år var han en fremragende gymnast fortæller to af hans skolekammerater. Han var tillige en dygtig svømmer og skøjteløber.
Allerede som dreng var der mange tilløb til forfatterskab. Fra han var 9 år gammel skrev han digte. Når han så
samlede viden om blomster skulle denne viden med det samme gøre ham kendt. Fra årene omkring realeksamen
findes der mange begyndte "bøger", som han har tegnet omslag på og i sin iver prydet med forord. Derimod er den
meget store interesse for litteratur og botanik, som udviklede sig hos ham i fjortenårsalderen, sikkert især anlæg.
Han blev tidlig en ivrig læser, og det er bøgernes helte og deres bedrifter, der går igen i hans lege.
Han læste en masse skønlitteratur og da han 16 år gammel kom til København kendte han Johan Herman Wessel, Ludvig Holberg, B. S. Ingemann, Adam Oehlenschläger og Johan Ludvig Heiberg ud og ind og det meste af de øvrige klassikere, lige fra Johann Clemens Tode og P. A. Heiberg. Han fulgte også med i nutidslitteraturen, læste f.eks. Bjørnstjerne Bjørnsons bøger efterhånden som de udkom.
I disse år dyrkede han med stor iver sine to hovedinteresser, litteraturen og botanikken. Allerede i Thisted begyndte han at interessere sig for det oldtidsstof, der i de første år i København optog ham så meget.

Skoledrengen Peter
I 1850 blev der oprettet et "drengeinstitut" i Thisted. Efter eget udsagn var han kun fire år gammel, da han startede i Herskinds Skole. Den 1. november 1856 startede han i den nyoprettede private Thisted Realskole.
Han udmærkede sig aldrig i skolen og var bestandig blandt den nederste halvdel i klassen. Han holdt sig i nærheden af fukse-pladsen og opnåede også at indtage den; men han tog sin skæbne med fatning. "Fuksens sang" skrev han i denne periode. Som mange fukse var han klassens vittige dreng, der i viser og personlig optræden skaffede sig ry som den morsomme Peter. Disse karaktertræk holder sig hos J. P. Jacobsen hele livet, men overses ofte, fordi de så sjældent får udtryk i hans digtning. Senere som kurgæst i Montreux slås han med de kvindelige pensionærer og bruger appelsiner og sofapuder som våben.
En livlig og fornøjelig elev var han, afholdt af alle. Heller ikke i de fag, der havde hans store interesse, naturhistorie og dansk, præsterede han noget ud over det almindelige. Det var så ganske åbenbart fliden, der manglede; han var sjusket og manglede koncentrationsevne, egenskaber der fulgte ham resten af livet og forklarer hans evige restance i pligtarbejder. At hans evner er større end fliden, viser desuden hans årsprøver.
Interesserne var som hos de fleste velbegavede drenge fædrelandshistorie. I 1857 var det hans gode fag. Året efter var det sprogene. En tid var han så optaget af dansk. Senere endte han i botanikken. Mytologien havde hans første kærlighed, men snart var det naturfagene. Oppe på et lagerloft fik han indrettet et drengelaboratorium, hvor der hemmeligt blev eksperimenteret. Da botanik i slutningen af 1850´erne blev indført som skolefag, fangede det hele hans interesse. Han nåede snart at bestemme hele egnens mose- og hedeflora, selvom han kun havde de dårligste hjælpemidler. Tidlig og silde gik han rundt og samlede planter og ville hellere det end at gå i kirke, fortælles det. Da han havde lært lidt latin, kaldte han sig gerne amicus naturæ og var klar over, at han ville være videnskabsmand. Da han hørte at matematik var nødvendig for at blive "en sand videnskabsmand", kastede han sig med stor iver over matematikken.
I juni-juli 1862 gik Jens Peter op til præliminæreksamen, som han bestod med 61 points og med udmærkelse i fagene: dansk …ug og naturhistorie …ug. De dårligste fag var aritmetik, tegning og skrivning, der krævede mere ordenssans, end den kejthåndede dreng kunne præstere.
Resten af året 1862 og året 1863 til eftersommeren gik han hjemme i Thisted, hvor han dels læste latin og græsk til optagelse på studenterkursus og dels forberedte sig til sin konfirmation.

Konfirmation
Under konfirmationsforberedelsen hos pastor Jens Paludan-Müller blev Jens Peter religiøs påvirket. Konfirmeret blev han den 9. April 1863.
Blandt hans efterladte papirer findes der et religiøst præget digt, "Med en Rosenknup" dateret den 9. April 1863,
fra selve konfirmationsdagen, sikkert skrevet til denne dag og måske skrevet til veninden Anna Michelsen, med hvem han stod øverst på kirkegulvet.
Det religiøse problem er endnu ikke blevet eksistentielt for ham, det er vel det normale hos en dreng i hans alder,
når han hverken i skolen eller i hjemmet blev udsat for stærk påvirkning.

Silstrup bakker
Mest af alt elskede han Silstrup bakker, der ligger syd for byen, i hvert fald gjorde han det i sine sidste år i Thisted, da han for alvor var begyndt at beskæftige sig med botanik. Disse bratte molérskrænter ned til fjorden med deres buske og sjældne planter var et himmerige for ham. Der er dybe kløfter, og leret, som danner bankerne, antager
mange steder helt fantastiske former. Han elskede blomster, fra han var en lille dreng. Var der en plante, som han
fandt særlig smuk, tog han den op med rod og gjorde det så nænsomt og varsomt.

I februar måned 1863 har han forfattet et hefte, som han kalder "Silstrups mærkeligste Planter" og i fortalen skriver han, at når det netop er Silstrups flora, han har valgt at behandle, skyldes det for det første, at han er bedst kendt der, for det andet er det sket af kærlighed til stedet og for det tredje, at Silstrup er det af vore botaniske pletter, hvor der på dette lille areal forekommer et så betydeligt antal plantearter. I heftet omtaler han 16 forskellige planter med angivelse af voksested og hyppighed samt pladsen i systemet. Til at bestemme planterne brugte han bl.a. T. Dahl, Botanisk Lommebog for Skoler, 1858.

Silstrup

Efter sommerferien 1863 rejste han så til København for at blive student på kursus. Allerede før han forlod Thisted, var han forankret i de to interesser, litteratur og botanik, der skulle blive de dominerende i hans tilværelse. På begge felter nåede han at gøre en indsats af blivende betydning, men han måtte ret tidligt bruge alle sine kræfter, der blev svagere og svagere, på det litterære.